I forbindelse med den kommende kommunalvalgkamp træder den nuværende formand for
Liberal Alliance Kronjylland, Lisa Perkins, midlertidigt tilbage fra posten som lokalformand.
I den mellemliggende periode vil næstformand Kenneth Kaas Bjerregaard overtage rollen som
fungerende formand, mens Dennis Baarup indtræder som ny næstformand.
Beslutningen er truffet med afsæt i vedtægterne og for at give Lisa Perkins mulighed for at
fokusere fuldt ud på sin valgkamp og sin kandidatur til Favrskov Byråd.
“Jeg ønsker at kunne engagere mig 100 procent i mødet med vælgerne og repræsentere Liberal
Alliances politik klart og tydeligt i valgkampen. Derfor træder jeg midlertidigt tilbage som
formand – men jeg vender naturligvis tilbage, efter valget” siger Lisa Perkins.
Lisa Perkins genindtræder som formand for Liberal Alliance Kronjylland umiddelbart efter
valgstederne lukker kl. 20.00 den 18. november 2025.
I mellemtiden vil Kenneth Kaas Bjerregaard, som er bosat i Favrskov, stå i spidsen for
foreningen og fokusere sin indsats lokalt. Samtidig vil Dennis Baarup – med bopæl i Randers –
varetage ledelsen af den organisatoriske indsats i Randers Kommune.
“Vi har et stærkt samarbejde, og med denne løsning sikrer vi både politisk tilstedeværelse og
organisatorisk fremdrift i begge kommuner under valget,” udtaler Kenneth Kaas Bjerregaard.
Liberal Alliance Kronjylland går ind i valgkampen med høj energi og en klar målsætning om at
styrke den liberale stemme i både Favrskov og Randers.
For yderligere information, kontakt:
Fungerende formand
Kenneth Kaas Bjerregaard
E-mail: kbk@la-favrskov.dk
Tlf. 22830082
Fungerende næstformand
Dennis Baarup
E-mail: db@la-kronjylland.dk
Tlf. 30238870
