CEPOS og Liberal Alliance Nytårskur i Favrskov
Kære medlem, interesseret eller ven af Liberal Alliance – Hvordan skaber vi en mere effektiv offentlig sektor og flytter ressourcer fra administration til borgernær velfærd? Det spørgsmål har været centrum for den lokale debat, hvor SF har kaldt CEPOS for “de kælderkolde regnedrenge.” Vi tager gerne udfordringen op og ser frem til at præsentere, hvordan fakta og tal kan vise vejen til bedre velfærd uden ekstra regning til skatteborgerne.
Vi er stolte af at præsentere Karsten Bo Larsen, seniorøkonom fra CEPOS, som vil levere skarpe og tankevækkende indsigter baseret på fakta og konkrete tal. Med udgangspunkt i solid dokumentation viser Karsten Bo Larsen, at det er muligt at frigøre ressourcer fra administration og bureaukrati og flytte dem til borgernær velfærd. Hans analyser slår fast, at med den rette politiske vilje kan vi opnå bedre velfærd for de samme penge – og det er ikke bare teori, men beviseligt en realistisk vej frem.
Dato: Torsdag d. 16. januar 2025 Tid: Kl. 19:00
Sted: Kultur- og Sundhedscenter InSide, Dalvej 1, 8450 Hammel
Program:
- Velkomst ved Louise Brown (Folketinget): Status fra Christiansborg og Liberal Alliances arbejde.
- Karsten Bo Larsen (CEPOS): Sådan viser tallene vejen til bedre velfærd for de samme penge.
- Carsten Normann (Spidskandidat Favrskov): Hvordan vi styrker Liberal Alliances lokale indsats og gør en forskel for Favrskov.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til talerne, og vi afslutter aftenen med hyggeligt samvær. Baren vil være åben, hvor man kan købe øl, vin, vand og kaffe.
Tilmelding: Af hensyn til forplejningen beder vi dig tilmelde dig senest søndag d. 14. januar ved at tilmelde dig her: Nytårskur med CEPOS med LA Kronjylland
Vi glæder os til at dele ideer og tage hul på et nyt år med liberale løsninger, der gør en forskel for vores lokalsamfund.
Med venlig hilsen Liberal Alliance Favrskov
