Lisa Søndergaard Perkins er valgt som lokalformand for Liberal Alliance Kronjylland.
Den hidtidige formand i Randers, Morten Andersen, er trådt et skridt tilbage og har givet formandsstafetten videre til Lisa Søndergaard Perkins, der er byrådskandidat i Favrskov.
»Vi glæder os meget over de nye kræfter, vi har fået sammensat i bestyrelsen, og over begejstringen for det liberale projekt, der blomstrer i befolkningen. Vi vil sætte alle vores kræfter ind på at få omsat den medvind ind i byrådene til næste kommunalvalg og finder det derfor nærliggende at forene vores kompetencer i en fælles bestyrelse med et fælles navn. I Liberal Alliance Kronjylland kommer vi derfor til at have rigtig meget fokus på det gode børneliv, sund forvaltning, transparens og nytænkning, og vi glæder os allerede nu til et godt samarbejde med de andre partier i både Randers og Favrskov,« siger den nye lokalformand.
Læs hele artiklen fra Lokalavisen Favrskov her

